23948sdkhjf

Nytårshilsen fra DI Transport

DI Transport har udsendt denne nytårshilsen:

Da vi tidligere på året afholdt Transportens Årsdag, med et rekord stort antal deltagere, samledes vi under temaet ”Ny energi til fremtiden”.

I DI Transport tror vi på fremtiden og på at vi i transportbranchen kan og vil gribe de muligheder der byder sig, selvom konkurrence er hård og konjunkturerne ikke altid er gunstige. Konkurrencen herhjemme og i forhold til udlandet er et grundvilkår for transportbranchen. Det har det altid været, og den forsvinder ikke af, at vi lukker øjnene eller af at vi lukker os inde, ved at indføre flere særregler gældende kun for Danmark.

Fremtiden er muligheder. Nye forretningsmuligheder, nye markeder og kunder og nye opfindelser. Og det produkt, vi leverer, er effektive, velfungerende transportløsninger på vores mange markeder – Vi leverer varen! Så lad os nu forsøge at dyrke den lille spirende optimisme vi mærkede tidligere på året, da vi mødtes, når vi møder politikere, kollegaer og ikke mindst kunder. De er omdrejningspunktet for vores fortsatte succes. Til næste år vil vi på Transportens Årsdag derfor sætte kunde i centrum.

Sæt allerede kryds i kalenderen nu. Datoen for årsdagen er torsdag den 18. juni 2015 i København. Og vi kan garantere jer en årsdag fuld af energi og inspiration til vores fortsatte arbejde med at leve op til vores kunder skiftende og stigende behov for nye innovative transportløsninger. Har du en idé til årsdagen, som flugter med dette tema, så sig endelig til – Alle ideer er velkomne.

Godt nytår!

Anne Kathrine Steenbjerge, formand for DI Transport
Michael Svane, direktør for DI Transport

[add:38]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156