Lastbiler bragede sammen
En lastbil bragede med 80 km/t op i en anden lastbil, der holdt stille, på Sydmotorvejen nord for Haslev.
Det skete mandag morgen og medførte, at chaufføren måtte skæres fri og bringes på sygehuset. Han var dog ikke livsfarligt kvæstet, skriver guldborgsundavis.dk.
Ulykken medførte, at motorvejen var spærret i sydgående retning et stykke tid. Forud for sammenstødet var en bilist tilsyneladende stoppet op for at pudse forrude, hvilket skabte kø på strækningen.
[add:352]