23948sdkhjf

FDL: Stop med at favorisere landbrugskøretøjer

En netop offentliggjort rapport fra Grontmij konkluderer, at det i vid udstrækning er store, brede landbrugsmaskiner og gyllespredere, der har ødelagt dele af vejnettet.

Det overrasker ikke FDL, der kritiserer den dispensation, som Trafikstyrelsen siden marts 2011 midlertidigt har givet landbrugets store køretøjer.

»Det er logik for perlehøns, at når der årligt bliver kørt over en million læs gylle ud, og store dele af transporten foregår på det almindelige vejnet, belaster det,« siger Jens Groot, kontorleder i vognmandsforeningen.

»Ifølge undersøgelsen kører der omkring to millioner kilometer med de store og tunge gyllevogne, og det er klart, at vejene ikke kan holde til de voldsomme og ofte uhørt uforsvarlige belastninger. Det er især den del af vejnettet, hvor der er tale om en forholdsvis tynd belægning, hvor risikoen for sammenbrud er faretruende nær. Og tilbage står spørgsmålet om, hvorvidt det er fair, at vi alle skal være med til at betale for landbrugets overdrevne slid på vejnettet? Landbrugets specialister mener, at de brede dæk fordeler trykket bedre, men det er en teori, der ikke holder i praksis,« mener Jens Groot.

»Mens landbruget hævder, at brede dæk trykker mindre pr. cm2 på overfladen, fastslår undersøgelsen, at trykket fra tungere vogne forplanter sig nedad i dybden og ødelægger vejene nedefra. Og da store vogne med brede dæk oftere kommer ud i kanterne eller rabatten på smalle veje, gør de betydelig skade,« påpeger Groot.

»Selvom en række kommuner sagde nej til at dispensere, fordi man frygtede øget slid og større reparations-omkostninger, blev 80 procent af gyllen, ifølge en opgørelse fra Danske Maskinstationer og Entreprenører, i fjor kørt ud med dispensation for forhøjet akseltryk. Den melding er vi bestemt ikke tilfredse med i FDL, og hele sagen er blot endnu en understregning af, at de såkaldte eksperter i Trafikstyrelsen lever i deres egen lukkede verden, hvor sund logik ikke just står øverst på dagsordenen,« siger Jens Groot.

[add:450]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064