23948sdkhjf

56 ton fra 1. august

Fra 1. august vil det endelig være muligt at køre med 56 ton totalvægt på 7-akslede vogntog. Det vil dog være en forudsætning, at akselafstanden forøges fra 3 til 4 m mellem sidste aksel på en 4-akslet forvogn og første aksel på en 3-akslet kærre.

Det er resultatet af en ny trafikaftale mellem regeringen og alle øvrige partier undtagen Enhedslisten.

Kravet til akselafstanden medfører, at broerne ikke belastes mere end i dag, og at ændringen ikke vil medføre øgede udgifter for stat og kommuner, hedder det i aftalen. Forudsætningen har været, at tolerancegrænsen for kørsel med overlæs nedsættes, hvilket som bekendt er sket pr. 1. juni.

Parterne ønsker samtidig at udbrede forsøgsvejnettet til modulvogntog, så vognmænd i stort set hele landet kan benytte sig af den energi- og omkostningseffektive transportform. Der er derfor afsat 75 mio. kr. til, at 35 delstrækninger kan inddrages i modulvogntogsnettet.

»Vi er meget tilfredse med den brede aftale, som styrker vejgodstransporten i Danmark yderligere. Aftalen bærer præg af et grundigt forarbejde fra Transportministeriets side og stor politisk velvilje,« siger DTL’s adm. direktør, Erik Østergaard.

[add:38]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063