23948sdkhjf

Kamera-forsøg sættes i gang

Transportministeriet har anmodet Vejdirektoratet om at stå for gennemførelse af et pilotprojekt med fotoudstyr til automatisk nummerpladegenkendelse af lastbiler kombineret med køretøjsklassifikation til detektering af lastbiler, oplyser Danske Speditører efter et møde hos Trafikstyrelsen med transportbranchen i sidste uge.

Hovedformålet med pilotprojektet er:

- at belyse og afprøve teknologiske muligheder for at indsamle pålidelige data omkring lastbilers ind- og udkørsel af Danmark ved hjælp af registreringsudstyr, der er i stand til at identificere lastbiler og at aflæse/genkende lastbilens nummerplade.

- at vurdere, om det er teknisk muligt at implementere et landsdækkende registreringssystem ved grænserne, herunder overvejelser vedr. valg af teknologi (hardware og software), lokalisering og omkostningsoverslag.

Pilotprojektets fokus er at belyse de tekniske muligheder for at implementere et registreringssystem, der er i stand til at udskille lastbiler, der krydser grænsen fra andre køretøjstyper (køretøjsklassificeringsudstyr), og dernæst ved hjælp af nummerpladegenkendelse (fotoudstyr) at identificere lastbilen, og registrere, hvornår lastbilen krydsede grænsen.

 
Først en forsøgsperiode

Projektet indledes med flere forsøgsperioder. Der arbejdes med opsætning af sidevejsmålere. I første omgang vil der opsættes en måler på Farum-motorvejen og efterfølgende, når resultaterne af Farum-modellen er evalueret, vil forsøget i anden omgang udvides med opsætning af målere omkring den dansk-tyske grænse.

Det overordnede mål er herefter, hvis forsøgene viser sig at være en succes, at opsætte disse målere ved samtlige grænse adgange i Danmark og eventuelt også andre strategiske steder rundt om i landet.

Projektet er  igangsat og vil løbe hen over 2014 og forventes afsluttet i marts 2015.

[add:38]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078