DEBAT: Trist lukning i Flensborg
Nu lyder det jo altid godt, når man skriver effektivisering af anlæggene. Og selvom jeg skriver disse linjer, ændrer det nok heller ikke noget. Men jeg har kendt Scania i Flensborg helt fra den tid, hvor det var Otto Garlipp, der ejede det.
Jeg brugte dem også, da jeg kørte som vognmand, for de skulle have ca. 500 kr. i timen om lørdagen, når jeg havde tid til at komme til service, og ikke så langt derfra skruede de prisen op om lørdagen til ca. 800 kr., så det var 300 kr. sparet pr. time – go’ løn til mig.
Nu kom jeg ofte i Flensborg med min gamle 143, og der var altid biler fra Danmark dernede med danske plader på, og dem fra Danmark, der havde valgt at køre med udenbys plader på. Det har de nok fundet ud af ved Scania DK, at deres butik et stykke derfra kunne få de kunder tilbage og betale i dyre domme for reservedele og timeløn.
Jeg har aldrig oplevet et værksted, der er mere fleksibelt. De fik det altid presset ind. Det er lidt en skam, at der i disse tider kun tænkes i profit. Vi må da håbe, der er nogen, der vil være Scania-forhandler i Flensborg i fremtiden.
Lars Jørgensen
Åbenravej 14
6340 Kruså
[add:449]