23948sdkhjf

Fem blinde passager i traileren

Fredag eftermiddag var alle ved at gøre klar til weekend på DSV’s terminal i tyske Schwieberdingen. En lastbil fra Tyrkiet var netop ankommet,  da tømningen af bilen pludselig blev afbrudt af et overraskende fund af fem blinde passagerer.

Gemt mellem to paller var fire killinger og deres mor. Killingerne blev hurtigt indfanget og bragt i sikkerhed i en papkasse, og bilen blev efterfølgende forsigtigt tømt for ikke at skade evt. flere gemte katte mellem pallerne.

Der blev ikke fundet flere killinger, men den bekymrede kattemor gemte sig pag pallerne, og hun havde ingen intentioner om at blive fanget, så hun flygtede fra stedet.

Killingerne var  dog stadig afhængige af deres mor, så hun måtte lokkes tilbage til sine børn. Efter råd fra et nærliggende dyreinternat blev der lagt en fælde med en af killingerne, og takket være kattemoderens instinkt, blev kattefamilien genforenet næste dag.

Kattefamilien blev bragt til dyreinternatet, hvor  killingernes alder blev anslået til at være 3-4 dage. Transport med lastbil fra Istanbul i Tyrkiet til Schwieberdingen i Tyskland tager fire dage, så sandsynligvis blev killingerne født i DSV-traileren.

Om ca. 3 måneder vil killingerne være gamle nok til at flytte til omsorgsfulde hjem i nabolaget.

[add:450]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062