23948sdkhjf

ITD: Ministeren går over stregen

»Transportministeren er klart gået over stregen i debatten om danske vognmænd, der bruger udenlandske chauffører for at klare sig på det internationale transportmarked.«

Sådan lyder konklusionen fra ITD’s adm. direktør Jacob Chr. Nielsen. ITD har sat juridiske eksperter til at analysere en række udtalelser, som transportminister Magnus Heunicke (S) kom med på TV2 under europavalgkampen 19. maj. Indslaget viste billeder af konkrete adresser, hvor danske vognmænd har etableret kontorer i udlandet. Ministerens kommentar lød blandt andet:

»Det er klart ulovligt, og det er også dybt forkasteligt, for det er jo noget, man udelukkende gør for at dumpe lønninger og dumpe arbejdsvilkår på det danske arbejdsmarked. Det skal stoppes.«

»Ministerens udtalelser mistænkeliggør generelt alle vognmænd med datterselskaber i udlandet, og det er simpelthen ikke rimeligt. Desuden antyder ministeren, at de danske vognmænd etablerer sig i udlandet for at køre på det danske marked, og det ved vi fra flere undersøgelser er faktuelt forkert,« siger Jacob Chr. Nielsen.

Overser internationalt fragtmarked

Senest har ministeren nu erklæret, at han vil sætte en stopper for, at Post Danmark bruger udenlandske lastbiler til at udføre international fragt imellem Danmark og Sverige.

»Det virker som om, ministeren helt overser, at der findes et internationalt fragtmarked, som EU har liberaliseret for længst. Her svarer lønniveauet ikke til dansk overenskomst, uanset hvad danske organisationer og politikere gør af krumspring over for medlemmer og vælgere,« siger Jacob Chr. Nielsen.

»Det er helt fair at forlange, at lastbiler, der kører fast indenrigskørsel i Danmark, bruger chauffører, som er ansat på danske vilkår. Men det er ganske enkelt uforståeligt, at transportministeren over en bred kam kriminaliserer de vognmænd, som har etableret sig i udlandet for at kunne køre eksportkørsel på samme vilkår som deres udenlandske konkurrenter. Alternativet er jo at give godset til udenlandske virksomheder,« siger Jacob Chr. Nielsen.

[add:447]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047