23948sdkhjf

Chauffører står til fængsel for førerkort-fusk

En polsk chauffør i en tysk lastbil fra en udflaget dansk vognmand gik i fælden, da der fredag var tungvognskontrol på rastepladsen Himmerland, skriver nordjyske.dk.

Den 33-årige chauffør havde fusket mindst syv gange med et førerkort, der ikke var hans eget, og fået alt for lidt hviletid. Han har derfor fået en indkaldelse til retten i Aalborg, hvor politiet vil kræve ham idømt 60 dages betinget fængsel samt frakendelse af førerretten i Danmark i et år.

Vognmanden måtte udlægge 250.000 kr. for at få frigivet lastbilen. Ifølge politiet bliver bøden ikke større end dette – det nøjagtige beløb er ikke oplyst.

To dage forinden fik Nordjyllands Politi også kloen i en 23-årig litauisk chauffør, der havde misbrugt et dansk førerkort 130 gange. Ham vil politiet ligeledes have idømt 60 dages betinget fængsel, og både chauffør og vognmand kan også her se frem til en klækkelig bøde.

[add:38]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063