Ung chauffør dræbt i sammenstød
En lastbilchauffør blev dræbt og en anden hårdt kvæstet ved en voldsom kollission på den tyske motorvej A7 ved Hann/Münden natten til tirsdag.
Et tjekkisk sættevognstog kom af ukendte årsager på afveje og røg igennem midterværnet, hvor vogntoget lagde sig på tværs af motorvejen i begge retninger. En sydgående lastbil med en 23-årig ungarsk chauffør bag rattet kunne ikke undgå sammenstødet, og den unge ungarske chauffør blev dræbt.
Den 38-årige tjekkiske chauffør blev hårdt kvæstet ved ulykken, som det tog mere end et døgn at rydde op efter, mens trafikken på A7 var stærkt hæmmet af ulykken.