Kvinde kvæstet i sammenstød
En personbil, ført af en 77-årig kvinde fra Aars og en lastbil, ført af en 58-årig mand fra Sulsted, stødte mandag ved 17-tiden sammen på hovedvej 29 Løgstørvej mellem Aars og Nørager, skriver nordjyske.dk.
Køretøjerne ramte hinanden næsten frontalt, og kvinden fik konstateret tre brækkede ribben, en punkteret lunge samt brud på ryg og nakke. Ingen af skaderne var dog livstruende.
Lastbilchaufføren slap uskadt. Tilsyneladende havde den ældre kvinde fået et ildebefindende og styret over imod lastbilen, som heldigvis nåede at undvige en smule.