23948sdkhjf

De bedste lærlinge dyster i weekenden

Rundt regnet 60 chauffør- og lagerlærlinge fra hele landet er blevet udtaget til at deltage i en af årets store begivenheder inden for transportområdet: DM for transportlærlinge. Det foregår lørdag den 24. maj hos EUC Syd i Aabenraa fra kl. 10.00-16.00. Arrangør er Transportens Uddannelsesråd (TUR).

I år er ITD hovedsponsor for arrangementet, og det markeres med en række aktiviteter i løbet af dagen - blandt andet en prøvetur i en rigtig lastbil rundt om EUC i Aabenraa, hvor DM foregår. Der er også gratis kaffe fra en kaffecykel og mulighed for, at børn og barnlige sjæle kan køre en tur med fjernstyrede mini-lastbiler.

Endelig stiller ITD også med en miniracer-bane, som brancheorganisationen har lånt i ”Universe” i Nordborg. Her gælder det om at samle sin egen minilastbil og få den ned ad en rampe på bedste tid.

Brug for flere unge

»Vi får brug for endnu flere dygtige chauffører i fremtiden. Vi vil gerne være med til at fortælle, at det både er sjovt og udfordrende at være chauffør. Og det er samtidig et vigtigt job, for samfundet ville jo gå helt i stå uden lastbiler,« siger Nikolaj Stig Nielsen, kommunikationschef i ITD.

»Gennemsnitsalderen for de danske lastbilchauffører er steget gennem de senere år, og vi har en stor opgave i at trække unge ind i erhvervet fremover. DM er et rigtigt godt arrangement, som kan stimulere interessen,« siger Nikolaj Stig Nielsen.

DM-deltagerne dyster i en række specialdiscipliner inden for lager- og chaufførområdet. Alle interesserede er velkomne – der er fri entre.

[add:38]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062