23948sdkhjf

DEBAT: Der skal tænkes anderledes for at tiltrække unge

Jeg kan kun give hr. Jens Dyrberg ret. Men han kommer ikke med noget bud på, hvordan man "vækker" interessen for store biler hos de unge mænd/kvinder.

Jeg tror, at et godt sted at begynde er, at erhvervet skal kigge indad. Man ser desværre alt for ofte, at DANSKE chauffører står og pisser op ad deres biler, både på p-pladser og hos kunder, og en "uheldig" opførsel mange steder er ikke ligefrem måden at sælge sit erhverv eller repræsentere sin vognmand på. Dette er med til tegne et dårligt billede af en chauffør.

Derudover tror jeg, at den menige dansker opfatter erhvervet som jaget vildt, og at man alligevel mister sit job til en østeuropærer. Sidstnævnte kan vi takke de store vognmænd og speditionsfirmaer for. Dermed ikke sagt, at jeg ikke forstår det økonomiske aspekt i det, men det bidrager bare ikke til fællesskabet.

De lange dage med uvished, køre-/hviletidsregler, slid og slæb, utaknemmelige kunder og en meget travl hverdag trækker heller ikke i den rigtige retning.

Så hvordan laver man en charmeoffensiv? Mit bud er, at man skal møde de unge mennesker på halvvejen og gøre erhvervet lidt mere spiseligt. Det kræver nok, at man tænker lidt anderledes og virkelig fokuserer på det positive i erhvervet.

Torben Østergaard
Møllebækvej 12
9632 Møldrup

[add:446]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062