Mors-vognmand løb med titlen
Fredsø Vognmandsforretning blev lørdag kåret som Årets Transportvirksomhed hos DTL på organisationens generalforsamling i Kolding.
Årets tema var sikkerhed, og firmaet med vognmand Benny Nielsen i spidsen er bl.a. kendt for at være det første vognmandsfirma i Danmark, der fik monteret alkolåse i alle sine lastbiler.
Virksomheden lægger stor vægt på, at chaufførerne har en positiv og hensynsfuld adfærd i trafikken. Det fremgår bl.a. af en 20-siders chaufførhåndbog.
Fredsø Vognmandsforretning engagerer sig i lokale trafiksikkerhedsarrangementer, bl.a. uddeling af refleksveste til alle skolebørn på Mors. Virksomhedens ca. 40 lastbiler har flådestyring og er omfattet af vedligeholdelseskontrakter.
»Jeg vil gerne takke mine medarbejdere og ikke mindst de mange dygtige chauffører. De er en stor del af det her,« sagde en glad Benny Nielsen, da han fik trofæet overrakt.
Fredsø Vognmandsforretning var blandt tre nominerede. De øvrige Ø.S.G. A/S fra Fredericia samt Anders Pedersen A/S fra Thisted.
[add:338]