23948sdkhjf

Ny Volvo FE med lav indstigning

Nu udvider Volvo Trucks sit modelprogram med en laventré-variant af den nye Volvo FE med Euro 6-motor. Volvo FE LEC (laventré-førerhus) er specielt udviklet til renovationskørsel og bydistribution. Førerhuset har lav indstigning, gennemgående plant gulv, bedre udsyn og plads til op til fire personer.

Den nye Volvo FE LEC er baseret på den seneste generation af Volvo Trucks’ mellemtunge lastvogn, Volvo FE. Chassis, drivline, design og instrumentpanel er stort set identisk. Det, som adskiller Volvo FE LEC, er især egenskaberne ved førerhuset med lav indstigning og plant gulv.

[pic:21856]Indstigningshøjden er 530 mm. Med knælingsfunktionen aktiveret kan den sænkes yderligere 90 mm. Døren kan åbnes i en 90 graders vinkel, og gulvet er plant i hele førerhuset, som kan udstyres med op til tre passagerstole. Førerstolen har en fremskudt position, så chaufføren har et så godt udsyn som muligt både fremad og langs siderne af lastvognen. Førerhuset er også udstyret med store bakspejle og nærzonespejle. Ekstra sideruder bag førerhusets B-stolper fås som tilvalg.

Praktiske detaljer 

Knælingsfunktionen starter, så snart parkeringsbremsen aktiveres, så man hurtigt og bekvemt kan stige ud af førerhuset. Knælingsfunktionen kan også aktiveres og slukkes med en knap på instrumentpanelet.

[pic:21857]Ved siden af førerstolen er der udtag til en trykluftpistol, som kan bruges til at puste snavs og støv væk. Som tilvalg fås også et 24 V stik bag førerstolen til f.eks. køleskab. Der er også mulighed for tilslutning af bakkamera eller skærm til vægtsystem til vejning af skrald via en adaptor i instrumentpanelet.

Den nye Volvo FE LEC er typegodkendt i hele Europa og opfylder både EU's, svenske og Volvo Trucks' egne krav til kollisionssikkerhed. Lastvognen vises for første gang på IFAT i München den 5.–9. maj. Det er en af verdens største messer med fokus på miljø og affaldshåndtering.

Fakta om Volvo FE LEC:

Førerhus:

Plant gulv med plads til op til fire personer. Indstigningshøjde 530 mm, 440 mm med knælingsfunktion aktiveret (dæk 315/70R22.5). Døre kan åbnes i 90 graders vinkel.

Akselkonfigurationer:

4x2 eller 6x2 med styrbar løbeaksel.

Motor:

Volvo D8K Euro 6 med 250, 280 eller 320 hk.

Gearkasse:

Volvo I-Shift eller Allison fuldautomatisk gearkasse.

[add:338]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125