2 x bogie til Lundby
[pic:21853]Køng Transport International ApS, Lundby, har fået leveret to nye bogietrækkere, som er bygget til nordgående kørsel. Der er tale om 2 stk. MAN TGX 28.540 6x2-2 BLS med XXL-førerhus, 540 hk, Euro 5-motor og TipMatic (aut.gear).
Bilerne er udstyret med multifunktionsrat, klimaanlæg, oliefyr, køleskab, walkie, cyklistkamera, fladskærm og radio med indbygget navigation og bluetooth.
Opbygningen består af en stor brændstoftank i højre side, værktøjsskab med indbyggede batterier i venstre side, fuld aludørk, luftspærrehaner, teleskop-stige, LED-baglygter og 4 arbejdslamper.
Ydermere er der monteret rotorblink på taget, brandslukkere og en lygtebøjle med 4 fjernlygter.
De nye trækkere er leveret af H. E. Jørgensen A/S i Dalby.
[add:352]