23948sdkhjf

Første Renault T med det store førerhus

Wecotrans ApS i Kolding har fået leveret den første Renault T High Sleeper Cab i Danmark. Lastvognen er leveret med 480 hk, 13-liters motor, Opti-shift-gearkasse, Opti-brake+-motorbremse, High Sleeper Cab-førerhus med fladt gulv, komfortpakke, luftforskydelig skammel og 4-punkts luftaffjedret førerhus.

Bilen er opbygget af Renault Trucks-forhandler Skifter Lastbil A/S i Esbjerg med fuld dørkplade bag førerhus og skammel, luftspærrehaner, liftstik og arbejdslygter bagud.

Jomfruturen blev kørt af Allan og Heidi Hermansen samme aften, som leveringen fandt sted, og gik til Holland - men bliver efter påske leveret til en meget spændt chauffør. Wecotrans har med den nye Renault T480-bogietrækker nu tre Renault-lastbiler i sin flåde på i alt 13 biler.

Bilen er solgt og leveret af salgskonsulent Henrik Luff Jensen Skifter Lastbil i Esbjerg i samarbejde med sales manager Brian Jensen, Renault Trucks Danmark.

På billedet ses vognmand Allan Hermansen, Heidi Hermansen fra Wecotrans ApS, og salgskonsulent Henrik Luff Jensen Skifter Lastbil i Esbjerg.

[add:444]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047