23948sdkhjf

DEBAT: Psykisk tortur på danske vognmænd

Så sandt, Michael. Det kunne gøres ganske enkelt. I f.eks. Tyskland laver de deres regler, som passer dem. I DK laver vi regler, som passer alle andre landes lastbiler.

Hjælp vognmandsbranchen med at overleve i stedet for at gøre alt, hvad der kan gøres for at skade dansk erhvervsliv. Det er lige før, man kan sige, at de danske politikere/organisationsfolk driver psykisk tortur på danske vognmænd og chauffører og diskrimination af minoriteter.

Problemet er nok, at politikere og organisationsfolk er blevet et erhverv, hvor den største opgave er at undgå selv at blive arbejdsløs og huske at hæve fede diæter. Man må da sige, at tekstilbranchen i Taiwan får lidt ud af det til ny beklædning.

Er man vognmand, må man trække 25.000 i udefradrag + resten på regning. Det vil sige, når året er omme, har man to sække med små kvitteringer. Jeg har før givet eksemplet her, men her er den igen: En dansk lastbil er minimum 40-50 % dyrere pr. km end f.eks. en bulgarer - om man kan lide de store speditører eller ej, så laver de store overskud, og hr. og fru Danmark får billig transport.

Ud fra et forretningsmæssigt syn er det godt for alle undtagen de danske vognmænd, hvis han da ikke køber et billigt fjernsyn lavet i Taiwan, som er transporteret hertil af Stanislaw, som ingen løn fik…

N. K. Kristensen
Skovvænget 95
7540 Haderup

[add:38]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093