Lastbil væltede efter dækeksplosion
Der var kaos på motorvejen mellem Aarhus og Silkeborg tirsdag morgen, efter en lastbil læsset med jord væltede 200 meter før Låsby-afkørslen i vestlig retning, skriver Herning Folkeblad.
»Vi har en formodning om, at uheldet er sket, fordi forhjulet er eksploderet, og chaufføren defor har mistet herredømmet og fortsat ind i autoværnet i midterrabatten,« siger vagtchef Lars Grønlund hos Sydøstjyllands Politi i Horsens til avisen.
Uheldet gav store kødannelser og trafikale problemer indtil omkring middagstid. Der skete dog ingen større personskade.
[add:442]