23948sdkhjf

Danish Transport Award uddelt til tre vindere

Årets vindere af Danish Transport Award blev lørdag kåret ved gallafesten efter ITD’s generalforsamling. Der var bragende bifald i salen til de tre vindere.

Årets medarbejder

Lønningsbogholder Mette Møller vandt Danish Transport Awards pris ”Årets medarbejder."

Juryens begrundelse var klar:

»Du er den type, som gør en stor forskel ude i en virksomhed. Du fylder huller ud og griber boldene i en travl hverdag og gør det på en måde, som bygger på ægte engagement og omsorg for din arbejdsplads og dine kolleger. Og så er du jo idérig og tager initiativer. At tingene fungerer, gavner alle på arbejdspladsen. Og Frank Nøragers nye lønsystem, som du har indført, fungerer,« sagde juryformand Asger Aamund.

Årets mindre vognmandsvirksomhed

Henning Sejer Pedersen ApS sejrede i kategorien ”Årets mindre vognmandsvirksomhed.”

»Hvis alle andre kører nordpå, så kører jeg sydpå! Det er det motto, du driver din virksomhed efter. Og det er derfor, vi har valgt din virksomhed, Henning Sejer Pedersen ApS, ud af et førerfelt,« fortalte juryformand Asger Aamund.

»Dine lastbiler fungerer som landbrugets højre hånd i det sønderjyske. Olie, landbrugsfolie, mælk, renovation og valle – du køber, sælger og transporterer det hele. Du får hele tiden idéer, der flytter grænsen mellem at være vognmand og købmand,« fortsatte han.

Årets større vognmandsvirksomhed

Statuetten i kategorien ”Årets større vognmandsvirksomhed” gik til Odense og virksomheden Alex Andersen Ølund A/S.

Juryens begrundelse var ikke til at tage fejl af:

»Ikke alene er I blandt de største spillere på det europæiske marked for temperaturfølsomt gods.   I har også udviklet en totalløsning: Jeres virksomhed pakker og emballagestyrer gods for 20.000 kunder i hele Europa. Det er nyt, og det er innovation,« slog juryformand Asger Aamund fast.

På billedet ses fra venstre:

Henning Sejer Pedersen

Ib Andersen, Tommy Andersen og Jan Andersen fra Alex Andersen Ølund A/S

Mette Møller

Trine Sick, der styrede uddelingen

Asger Aamund, formand for juryen

[add:424]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078