Nye MAN'er til kamp for miljøet
Alt køres på lastbiler - undtagen el, vand og afløb. Men alligevel skal der lastbiler til for at sikre spildevandets korrekte løb. ABC Kloak- og Ejendomsservice i Karlslunde på Sjælland er netop eksperter i kloakservice med alt, hvad dertil hører - herunder den nyeste og mest avancerede teknik.
Den type udstyr er naturligvis kostbart, men det betaler sig i form af større effektivitet i arbejdet og et godt arbejdsmiljø. ABC Kloak- og Ejendomsservice har valgt MAN til sine nye slamsugere.
Firmaet har netop sat to nye slamsugere i drift, opbygget på MAN TGM 18.250 chassiser, der er leveret af Jakob Hansen, MAN Truck & Bus A/S i Greve. MAN-chassiserne har en lasteevne på 7700 kg.
Opbygningerne er leveret af JKL Teknik A/S og opbygget af Müller Umwelttechnik i Tyskland. Der er et forskydeligt stempel i tanken på 8000 liter, spulepumpe, vandkølet vacuumpumpe, varme i værktøjsskabene, hydraulisk drevne slangetromler og fjernbetjening af alle funktioner, inklusive lastbilens motor - og meget mere.
[add:338]