Ny DTL-konsulent skal finde medlemmer
Ny DTL konsulent skal finde medlemmerDTL vil styrke sin rekruttering af nye medlemmer i Jylland og på Fyn som et led i bestræbelserne på at få flere ind i vognmandsfællesskabet. Derfor har organisationen nu ansat Anni Goslar som projektkonsulent, som med base i Aarhus skal bistå ved DTL’s arbejde med at hverve nye medlemmer blandt uorganiserede vognmænd.
Hun skal primært operere i Jylland-Fyn området med vægt på region Midt/Nord, hvorfra hun har tidligere erfaring og stor kontaktflade til vognmændene.
»Omkring 40 % af alle vognmænd i Danmark står uden organisering, og vi tror på, at DTL med sin forankring i lokal- og specialforeningerne kan være attraktivt i en tid, hvor den enkelte vognmand presses mere end nogen sinde i konkurrencen på markedet. Der er uden tvivl rigtig mange vognmænd, der har samme behov og fælles interesser, og de vil både have gavn af den lokale service og den linje, som DTL står for erhvervspolitisk,« siger chefkonsulent Frank Davidsen, der er ansvarlig for rekrutteringsindsatsen.
Anni Goslar har erfaring med vognmændene fra en stilling som distriktskonsulent i ITD, som hun fratrådte i januar i år. Hun har desuden erfaring fra stillinger som salgs- og markedschef i oliebranchen og konsulent for små og mellemstore virksomheder, hvor hun har rådgivet om bl.a. salgs- og handlingsplaner.
[add:441]