To nye i ITD-bestyrelsen
Der er to nye ansigter i ITD’s bestyrelse efter lørdagens generalforsamling. Poul Henrik Schou og Gert Andersen blev begge genvalgt, mens Chr. S. Madsen og Georg Anneberg på forhånd havde valgt at trække sig fra bestyrelsesarbejdet.
I deres sted havde bestyrelsen opstillet Trine Støwe Kristiansen fra PK Transport i Serritslev og Flemming Jørgensen fra Niels Pagh Logistics A/S.
De to fik dog konkurrence, da Jens Peter Jensen valgte at indstille selvkørende vognmand Lars Jørgen Skov til bestyrelsen. Den vestjyske énbilsvognmand fik også verbal opbakning fra en række andre medlemmer.
Derfor måtte der afstemning til for at få sammensat den nye bestyrelse. Her opnåede Trine Støwe Kristiansen 205 stemmer, Flemming Jørgensen fik 148, mens 154 pegede på Lars Jørgen Skov.
Dermed ser ITD’s bestyrelse nu således ud:
Gert Jakobsen (formand)
Poul Henrik Schou (næstformand)
Inge-Merete Koch
Torben Rafn
Gert Andersen
Trine Støwe Kristiansen
Lars Jørgen Skov
[add:444]