23948sdkhjf

ITD vil rydde op blandt deres egne

»Dem, der ikke kan finde ud af reglerne, hjælper vi. Men dem, der får hjælp, og stadig ikke retter ind, skal vi blive skarpere på at håndtere i ITD.«

Sådan lød det fra direktør Jacob Chr. Nielsen i hans beretning på ITD’s generalforsamling lørdag i Nyborg. Her slog han til lyd for at stramme kursen over for de medlemmer af foreningen, som har svært ved at holde sig inden for reglerne.

Han henviste bl.a. til ITD’s køre-/hviletidsservice, hvor alle medlemmer, der vil, kan koble sig på systemet og få tilsendt månedlige rapporter over eventuelle overtrædelser.

»De foreløbige statistikker viser, at det hjælper. Antallet af overtrædelser rasler ned. Der er dog nogle få medlemmer, hvor der ikke rigtigt sker fremskridt på trods af de værktøjer, vi stiller til rådighed. Her vil vi fremover begynde at øge kravene,« sagde Jacob Chr. Nielsen.

Fusk er uacceptabelt

»Dem der snyder på vægten, konkurrerer med unfair midler og presser markedet. Det er uacceptabelt, uanset om det gælder overlæs, køre- og hviletid, cabotageregler eller andet,« lød det fra direktøren på talerstolen.

Derfor fremlægger ITD’s ledelse et sæt etiske retningslinjer til debat og afstemning senere på generalforsamlingen.

»Tiden er kommet til at få ryddet op. Vi skal have lagt et større pres på dem, der kører på frihjul,« sagde Jacob Chr. Nielsen.

[add:445]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063