Fuld øst-chauffør faldt ud af sin lastbil
En 51-årig lastbilchauffør fra Litauen måtte natten til mandag en tur på Hillerød Sygehus efter en våd aften i førerhuset, skriver HillerødPosten på sin hjemmesiden.
Chaufføren havde parkeret sin lastbil for natten ved Industrivej i Skævinge, og kl. 01 opdagede nogle forbipasserende, at manden lå på jorden ved siden af sin lastbil med skader på næsen, benet og tænderne.
Politiet blev tilkaldt, som hurtigt konstaterede, at der ikke var tale om en forbrydelse. Manden var simpelthen drattet ud af førerhuset efter at have drukket sig fra sans og samling.
Han blev efterfølgende indlagt til observation på sygehuset.
[add:431]