23948sdkhjf

DEBAT: Ingen tolerance for manglende udsyn

Der er behov for en korrektion til denne artikel.

I Færdselslovens § 67 står de generelle regler om, hvordan bl.a. lastbiler skal være indrettet, og det omfatter også udsyn, men der står ikke noget specifikt om udsyn og slet ikke noget om en 30 % toleranceregel. Reglen er, at der tolereres – meget fornuftigt – ingen julepynt, der tager udsyn i førerhuset.

§ 67 lyder nemlig:

§ 67. Et køretøj skal være således indrettet og holdes i en sådan stand, at det kan benyttes uden fare og ulempe for andre samt uden skade for vejene.
Stk. 2. Ejeren eller den person (brugeren), som har varig rådighed over køretøjet, er ansvarlig for, at køretøjet er i lovlig stand.
Stk. 3. Føreren af et køretøj skal til enhver tid være opmærksom på, at køretøjet og eventuelt påhængskøretøj er i forsvarlig stand, særligt at styre-, bremse-, signal- og tegngivningsapparater samt lygter virker forskriftsmæssigt og sikkert, og at tilkoblingen til eventuelt påhængskøretøj er forsvarlig.

Til gengæld er der i bekendtgørelse om Detailforskrifter for Køretøjer, afsnit 10.03.002 en regel, der siger, at der i førerens direkte synsfelt fremad og til siderne ikke må være anbragt genstande, der reducerer førerens udsyn unødigt.

10.03.002 Synsfelt
(1)Der må ikke i førerens direkte synsfelt fremad og til siderne være anbragt genstande, der reducerer udsynet unødigt.

I kommentaren står, at, citat:

En GPS anses ikke for at reducere udsynet unødigt, såfremt den er placeret nederst i midten af forruden eller i nederste venstre hjørne af forruden, så langt ned mod instrumentbrættet som muligt. Der er ikke krav om, at der skal være kontakt mellem GPS og instrumentbræt. For lastbil N2 og N3 gælder, at samtlige eftermonterede genstande (uanset lys-gennemgang), der tager selv en mindre del af det direkte udsyn gennem højre siderude(-r) eller den del af forruden, der ligger til højre for bilens midterakse og under punkt A (se definition i punkt 10.03.003 (3)), skal kræves afmonteret eller flyttet ved syn. Fastmonteret P-skive skal dog være anbragt nederst til højre på forruden og Maut OBU (On Board Unit) nederst og ca. i midten af forruden. 
(min fremhævning med fed)

Med andre ord tillades efter reglerne som nævnt - meget fornuftigt - ingen julepynt i forruden - og der er ingen 30 % toleranceregel.

Baggrunden er selvfølgelig, at udsynet i lastbiler i forvejen er dårligt til trafikanter navnlig tæt på lastbilen.

Vi vil også pointere, at julepynt, som afgiver lys, betragtes som lygter, og vil typisk ikke være tilladt, også fordi de kan forstyrre chaufførens orientering.

Dette skal også ses i sammenhæng med den seneste tids tragiske højresvingsulykker, hvor genstande i chaufførens synsfelt også har spillet en væsentlig rolle.

Trafikstyrelsen
v/Jesper Damm Olsen, kommunikationsrådgiver

[add:424]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062