5 x Actros til DOT
[pic:21131]DOT, Dansk Overflade Teknik, har netop fået leveret 5 Mercedes-Benz Actros 4x2 trækkere, monteret med kran. Actros er den nye model type 1842 LS med Stream Space-førerhus.
Bilerne er opbygget hos HMF i Galten og monteret med HMF 20 tm kraner af typen 2020 med 5 hydrauliske udskud. Kranerne er udrustet med EVS -Elektronisk stabilitet sikrings system - der tillader kørsel med kran uden at trække støttebensbomme ud.
Kranerne er med HMF-radiofjernstyring, med infocenter. Alle opbygningsdele er varmegalvaniseret hos DOT, og alt aluminiumsafdækning er elokseret.
Såvel kraner som lastbiler er på 5-årig servicekontrakt.
Leon Eggertsen fra DOT har stået for indkøb, Per Blichfeldt Nielsen fra Ejner Hessel har stået for salg af lastbiler, mens Peter Kristiansen fra HMF har stået for kraner og opbygning.
[add:338]