23948sdkhjf

TIP Trailer på kinesiske hænder

TIP Trailer Services Group, et 100 % ejet datterselskab af GE Capital, er blevet overtaget af det kinesiske industri- og serviceselskab HNA Group.

TIP leverer trailerleasing, -udlejning, -vedligeholdelse og andre løsninger til transport- og logistikkunder i hele Europa. TIP har hovedkontor i Amsterdam og forsyner sine kunder med produkter og serviceydelser fra mere end 100 steder. TIP ejer og leder ca. 48.000 enheder.

»Erhvervelsen af TIP til vores portefølje er et godt strategisk match, idet det supplerer vores nuværende investeringer inden for global flyleasing, leasing af containere til søfart og leasing af skibe.   Det glæder os meget at overtage et fremragende GE-ledelsesteam, som vi støtter fuldt ud.  Vi vil fortsat styrke vores finansierings- og serviceydelser inden for transport på internationalt plan, og det er vores hensigt at få TIP Trailer Services til at vokse i de kommende år,« udtaler Tan Xiangdong, Vice-Chairman og President for HNA.

»Det er os en glæde at blive en del af HNA Group, der også tidligere har haft succes med at opnå vækst inden for transportfinansiering.  Vi har til hensigt at blive den foretrukne partner på vores marked ved fortsat at tilbyde den høje standard inden for omhu, service og pålidelighed, som vores kunder stoler på,« siger Bob Fast, adm. direktør for TIP.

HNA Group Co. Limited (“HNA”) er et førende konglomerat med base i Kina og med interesser inden for transport, logistik, turisme, finansiel service, fast ejendom, lufthavne og detailsektoren.  HNA ejer 15 flyselskaber i Kina og Hong Kong, herunder Hainan Airlines, det 4. største flyselskab i Kina.

[add:421]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.087