23948sdkhjf

Uddannelsesbeviser bliver billigere

Det bliver nu 30 procent billigere at få udstedt et uddannelsesbevis for erhvervschauffører, oplyser Trafikstyrelsen.

Prisen for et chaufføruddannelsesbevis er nemlig sat ned fra 500 kr. til 350 kr., og det giver samlet en besparelse på omkring tre millioner, da der årligt udstedes mellem 18.000 og 20.000 beviser i Danmark.

Det er et nyt system til administration af uddannelsesbeviserne, der er årsag til besparelsen.

»Det nye system er både billigere og bedre. Det er et godt eksempel på, at digitalisering giver mulighed for at understøtte erhvervslivet og giver lavere gebyrer til chaufførerne,« siger Transportminister Pia Olsen Dyhr (SF).

Vicedirektør Anne Heckscher Niebuhr, Trafikstyrelsen, oplyser i øvrigt, at IT-systemet er udviklet, så det også kan bruges i forbindelse med andre bevistyper.

Dermed er systemet med til at understøtte den effektivisering, som sammenlægningen af Færdselsstyrelsen, Statens Luftfartsvæsen og Trafikstyrelsen i 2010 har resulteret i.

[add:424]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.064