23948sdkhjf

Auto Logik udvider kapaciteten

Auto Logik, der transporterer biler i hele Danmark, har netop indgået aftale med tre undervognmænd om, at deres lastbiler og chauffører fremover vil servicere Auto Logik.

»Vi har haft så kraftig vækst, især i det seneste år, at vi har haft svært ved at skaffe chauffører og lastbiler nok. Nu har vi indgået aftale med tre erfarne vognmænd, som tilsammen kan stille den kapacitet til rådighed, vi har behov for. Det er vigtigt for vores danske kunder, at chaufførerne er dansktalende. Derfor har vi helt fravalgt muligheden for at benytte udenlandske underleverandører,« siger virksomhedens driftsdirektør, Steffen Yde.

De tre vognmænd starter med at køre for Auto Logik i begyndelsen af november måned. Selvom alle chaufførerne har erfaring med håndtering af en autotransporter, skal de igennem en grundig oplæring, inden de sendes ud til kunderne.

»Chaufførerne vil få indgående kendskab til Auto Logiks procedurer og måde at arbejde på og ikke mindst til vores værdier og holdninger,« siger Steffen Yde.

Lastbilerne, som de selvstændige vognmænd stiller til Auto Logiks rådighed, bliver enten malet røde eller får påsat tydelige logoer, så de indgår som en integreret del af Auto Logiks kapacitet.

Over 100 autotransportere

»Vi er inde i en god udvikling. Den vækst, vi har haft, kommer vores kunder til gode. Med flere kunder og flere autotransportere, har vi sikkerhed for, at vi besøger næsten alle byer hver eneste dag,« siger Steffen Yde.   

Auto Logik bruger selv mellem 70 og 80 lastbiler i Danmark. Yderligere 10 til 15 lastbiler kører fra Italien i Syd til Norge i Nord. Med de nye vognmænd, bliver det samlede antal autotransportere over 100.

For bedre at kunne udnytte den samlede kapacitet, installeres flådesystemet Daimler FleetBoard i alle lastbiler. Udover bedre styring af ruter, giver systemet også den enkelte chauffør en tilbagemelding på hans kørestil, med henblik på at reducere brændstofforbruget og dermed også CO2- udledningen.

[add:427]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063