23948sdkhjf

Chauffør fik indrejseforbud i seks år

En lettisk lastbilchauffør er blevet idømt 30 dages fængsel og er blevet udvist fra Danmark med indrejseforbud i seks år, skriver jp.dk.

Chaufføren blev stoppet tirsdag ved en politikontrol på Østjyske Motorvej ved Blankhøj i Aarhus.

»Vi bad ham om at vise kørekort, tilladelse til godskørsel og et diagramark, hvor vi kan se køre- og hviletidsoplysninger. Men i stedet for at vise os diagramarket, udleverede han en skriftlig erklæring fra arbejdsgiveren,« siger politikommissær ved Østjyllands Politi Mogens Brøndum til avisen.

På den stod der, at chaufføren ikke var omfattet af køre- og hviletidsreglerne fra 11. til 26. oktober, fordi han havde afholdt ferie i dette tidsrum.

Politiet kunne dog hurtigt konstatere, at chaufføren havde kørt lastbil i den pågældende periode.

Derfor fik han onsdag en straksdom på de 30 dages fængsel og udvisning af landet.

Derudover kan chaufføren se frem til en bøde. Det samme kan vognmanden for manglende godkendelse af kontrolapparat. Bøden beløber sig samlet til 57.000 kr.   

[add:425]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078