4-akslet anhænger til Allan & Jesper
[pic:20972]Vognmandsfirmaet Allan & Jesper har afhentet en ny 4-akslet Kel-Berg-anhænger med 3-vejs tip hos Lastas i Hedensted.
Anhængeren er fremstillet med et chassis, som er opsvejset i I-profil i st70-2 med kraftige tværvanger og forstærkninger. Den er ligeledes udstyret med 9 tons BPW-aksler med tromlebremser og original BPW-lufftaffjedring med hæve-/sænkeventil.
Lastas har opbygget anhængerens bund med en 4 mm ST70-2 finkornstål bund og 1200 mm høje tophængte og 30 mm elokseret aluminiumssider med bundudfald. Siderne er tophængte med betjenbare håndtag ved hver side monteret i for, som er nedfældbare med bundhængsel, inkl. 3 stk. aftagelige stænger mellem kinnegrip-stolper.
Bagende er nedklapbar aluminiumsside med kinnegrip-låse i hjørnestolper. Bagklappen er tophængt med bundudfald med 4 stk. dobbelt bundhængsler, og der er monteret gangbro, som er tilpasset i højden, således gelænder ikke overstiger højde på kassen. Chassiset er lakeret i kundens farver.
Den nye anhænger er leveret af Anders Larsen fra Lastas.
[add:338]