SCT vinder lokal erhvervspris
Torsdag blev Nordeas nordsjællandske erhvervspris uddelt på kunstmuseet Louisiana i Humlebæk, og det var transportvirksomheden SCT med base i Gilleleje, der løb med prisen.
Firmaet fik prisen, fordi det er vokset til det største lokalt forankrede transportfirma, og fordi det har gjort det godt i det forgangne år, skriver sn.dk.
Virksomheden har nu 300 medarbejdere og har i det seneste år ansat et halvt hundrede mand. Blandt andet på grund af, at virksomheden har fået til opgave at køre jord væk fra boringerne til den nye metro i København.
[add:426]