23948sdkhjf

Vognmænd delte reflekser ud i efterårsmørket

I anledning af Årets Refleksdag torsdag 24. oktober delte DTL’s lokalforeninger 14.000 refleksbrikker ud i morgentrafikken og på landets skoler.

Refleksbrikkerne er et signal om, at det er vigtigt at blive set i trafikken. Særligt når mørke, regn, slud og sne bliver daglige betingelser at færdes i.

I Stubbekøbing foregik uddelingen på Stubbekøbing Skole, hvor bl.a. formand Henrik Ibsen fra Storstrøms Amts Vognmandsforening deltog.

»Lastbilchaufførerne har vanskelige betingelser i den mørke tid, når de skal orientere sig om cyklister og fodgængere fra førerhuset i vintermørket. Det handler om at se og blive set. Noget så simpelt som en refleksbrik eller en cykelvest øger synligheden og dermed trafiksikkerheden markant uden de store besværligheder og omkostninger. Refleksbrikkerne fik hurtigt ben at gå på på skolen, hvor jeg tidligere har været elev, og de elever vi delte ud til blev rigtig glade,« fortæller Henrik Ibsen.

Samme positive tilbagemelding kommer fra DTL’s øvrige refleksuddelere.

Årets Refleksdag er en dansk tradition, der hvert år falder torsdagen inden, vi går over til vintertid. Dagen sætter fokus på synlighed i trafikken og brug af reflekser den mørke tid

Refleksdagen holdes af Børneulykkesfonden i samarbejde med Codan Forsikring.

[add:426]

[add:422]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.073