23948sdkhjf

DEBAT: Nu må galskaben stoppe

Nu må galskaben stoppe ang. orinteringsstop.

For det første, hvad skal kaldes for højresving? Er det f.eks. ud af alle de i forvejen alt for snævre danske rundkørsler? For hvis det er meningen, vil der da først blive kørt cyklister ned, da alle sættevogne med lang forende foran kongebolt kun kan se forsmækken af traileren, når man holder drejet. Og hvad med alle alle alle de udlændinge, der ikke ved, de skal stoppe?

Og trafikken vil gå helt i stå, hvis alle lastbiler pludselig stopper for at kigge, og der til følge samle flere cyklister på siden af lastbilen.

Få det det gale makværk stoppet, inden det bliver sat i værk, og prøv at komme ind i virkeligheden. Det vigtigste, efter min mening, er at lære cyklisterne, at de aldrig aldrig skal køre op på siden af en højresvingende lastbil.

Steen Nielsen, Jerlev Vognmandsforretning
Engmarksvej 12, Jerlev
7100 Vejle

Nu kommer jeg til at tænke på en rundkørsel - skal vi så til at stoppe, når vi kører ind, og igen når vi skal ud...?

Jørgen Thygesen
Tormajvej 20
6100 Haderslev

Et orienteringsstop, skal man så stoppe, uanset hvor man skal dreje? Det bliver ikke overholdt, men det kan da give lidt i bødekassen.

Følgende er foreslået af flere, det er jeg enig i, og det virker:

Når en lastbil skal svinge til højre, må den kun køre så langt frem, at chaufføren kan se cyklisterne igennem forruden, og hvis man så forbyder cyklister at overhale højre om, sådan at cyklisterne skal stoppe op bag den lastbil, der skal svinge til højre, vil der jo ikke være cyklister ved siden af lastbilen, og problemet vil være løst.

Hvis lastbilens spejle er korrekt indstillet, og hvis man monterer et godt kamera, er der ikke nogen blinde vinkler på en lastbil, derfor kan disse tragiske uheld kun ske, fordi både lastbilchaufføren og cyklisten ikke er opmærksomme nok i trafikken.

Leif Therkelsen
Stationsvej 13
6622 Bække

[add:420]

[add:425]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.712