Flot MAN til DK Spån
[pic:20791]DK Spån A/S, Klippinge, har netop afhentet denne fine MAN 8x4. Køretøjet har 480 hk, Euro 5 EEV-motor, manuelt gear med Comfortshift, motorkraftudtag og XLX-førerhus.
Indvendigt er bilen udstyret med klimaanlæg, multifunktionsrat, luftfyr, walkie, køleskab under køjen og original MAN-radio med indbygget navigation og bluetooth for håndfri telefon.
Der er ydermere monteret lysskilt, to stk. fjernlygter, blitzblink for og bag, samt cyklist- og bakkamera.
Bilen er bygget op hos HMF i Roskilde og er opbygget med et wirehejs og en aftagelig bagmonteret HMF 2450 K5 kran.
Den nye MAN er leveret af MAN-forhandler H.E. Jørgensen i Dalby.
[add:338]
[add:389]