23948sdkhjf

DTL roser minister-initiativer

Transportministerens initiativer i anledning af cabotagerapporten hilses med tilfredshed af DTLs adm. direktør Erik Østergaard.

»Vi er helt i enige med ministeren i de løsninger, der kan indføres her og nu i form af forhøjelse af bødeniveauet, præcisering af, hvad international transport egentlig er for noget – og forhåbentlig også definitionen på en cabotagetur efter finsk forbillede, der allerede er gældende i Finland i dag,« oplyser han.

DTL-direktøren fremhæver samtidig, at der hermed vil blive rykket nogle hegnspæle i forhold til den del af cabotagekørslen, der i dag ligger i én stor gråzone.

Ministerens hensigter på den lange bane med at få løst problemerne på EU-niveau giver også tilfredshed hos DTL:

»Det, at en transportminister, går aktivt ind i processen i EU med at få erhvervspolitiske og beskæftigelsesmæssige hensyn til at mødes, så det indre marked for transport kan fungere under visse tålelige rammer, er afgørende nødvendigt. For vi kan ikke nøjes med at bekæmpe den hensynsløse udnyttelse af de eksisterende regler. Det bør være nogle regler, der i langt højere grad tager hensyn til, at nationale transporterhverv ikke skal lide under unfair konkurrence, og at arbejdsmarkedet ikke proletariseres,« betoner Erik Østergaard.

 
Minister på talerstolen

Transportministeren har tirsdag fremført sine hensigter i folketingssalen under behandlingen af et beslutningsforslag fra Enhedslisten om at indføre et midlertidigt cabotagestop.

Ministeren udtalte fra talerstolen, at ånden fra de oprindelige cabotageregler har udviklet sig til at ”blive lidt Klondyke”, og at han ønsker at deltage i den dialog, som Finland i øjeblikket har med EU-Kommissionen om de finske regler. Ministeren afviser at gøre brug af et cabotagestop.

Transportministeren mener, at der ikke er nogen af de nuværende EU-regler, der tager hensyn til forholdene for de chauffører, der kører cabotage i et andet land end hjemlandet. Derfor er der behov for nogle EU-minimumsregler på området – også fordi problemet berører andre lande end Danmark.

Erik Østergaard er enig:

»Både de nordiske lande og en række vesteuropæiske lande står i øjeblikket med den samme udfordring. Et dansk initiativ vil helt sikkert blive hilst velkomment,« siger Erik Østergaard.

[add:389]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078