23948sdkhjf

DTL: Rapport bekræfter problemerne

Med udsendelsen af rapporten fra det særlige cabotage-udvalg med Trafikstyrelsen for bordenden er mange måneders arbejde i udvalget slut.

Rapporten samler udvalgets overvejelser og anbefalinger, og de afspejler i høj grad forskellene på vognmændenes interesser i at få ordnede forhold i markedet og interessen hos transportkøberne for en fuldstændig afregulering. Rapporten peger også på, at den officielle statistik er mangelfuld og vanskeligt kan bruges til at konkludere noget endeligt om cabotagens omfang.

»Rapporten gør det først og fremmest lysende klart, at der er et problem med den accelererende cabotagekørsel, og at dette problem er ganske alvorligt, som DTL og 3F har påpeget flere gange. Det er også blevet bekræftet på transportministerrådsmødet i marts måned, hvor Danmark sammen med en række andre lande fremhævede problemet.

Dernæst trækker rapporten det klart op, at de modstridende interesser i udvalget trækker i hver sin retning, og at man er tvunget til at forholde sig til, om man ønsker at løse problemet eller blot lade stå til,« udtaler DTL’s adm. direktør, Erik Østergaard.

DTL-direktøren roser rapporten og det grundige udvalgsarbejde for at komme helt ud i krogene. Deltagere i udvalget har været repræsentanter fra DTL, 3F, FDL, ITD, DI Transport, ATL, Danske Speditører, Dansk Erhverv, Transportministeriets departement og Trafikstyrelsen.

DTL, FDL og 3F mener, at cabotagekørslen er et meget alvorligt problem. Ikke kun den ulovlige del. Også den lovlige cabotagekørsel giver store problemer, da den i praksis kan foretages systematisk i Danmark, hvorved hovedaktiviteten bliver cabotagekørsel. Derfor skal der strammes alvorligt op på den danske fortolkning af EU’s cabotageregler.

»Resultatet ser vi i dag på de danske veje: Underbetaling af udenlandske chauffører, der bliver udnyttet af dem, der udnytter reglerne på en måde, der aldrig har været hensigten.

Når der ved lovlig cabotagekørsel anvendes de lønninger, der gælder i etableringslandet, bliver der tale om social dumping,« siger Erik Østergaard.

[add:38]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078