23948sdkhjf

Kampagne gæster Classic Race

Danmarks største trafiksikkerhedskampagne deltager i weekenden for første gang i Classic Race i Aarhus, der afvikles den 18. og 19. maj – nærmere bestemt på Tangkrogen. Målet er at undervise børn og deres forældre i, hvordan de omgås store lastvogne i trafikken.

Trafiksikkerhed i Øjenhøjde kan i år fejre 10 års jubilæum med undervisning på de danske folkeskoler og ved forskellige events, som Classic Race i Aarhus. Det er partnerne DTL, 3F Transportgruppe, Danske Fragtmænd, Volvo Lastvogne, OK a.m.b.a., Bridgestone og Børneulykkesfonden, der står bag kampagnen.

Ca. 75.000 børn har allerede modtaget undervisningen, og transporterhvervet og de involverede partnere håber med kampagnen at være med til at etablere en bedre og mere hensigtsmæssig trafikadfærd og dermed reducere antallet af ulykker, hvor lastbiler er involveret.

Alle børn, der deltager i kampagnen i 2013, vil få udleveret gratis trafiksikkerhedsveste refleksbånd og folderen ”Følg op på de gode trafikvaner”. Ved Classic Race arrangementet kan børnene også og deltage i en konkurrence med trafikspørgsmål, for hvilket de får et diplom og mulighed for at vinde flotte præmier.

Geografisk fokuseres der i 2013 primært på det sydjyske område, i en linje fra Horsens over Brande til Skjern og sydpå, men interesserede skoler i resten af landet har også haft mulighed for at deltage. Skolekampagne-perioden var planlagt til at køre fra uge 16 til og med uge 21, og 50 skoler er tilmeldt.

Desværre har mange af de første skolebesøg været aflyst på grund af skolernes lockout. Det er imidlertid lykkedes forlænge perioden til uge 25 og det betyder, at de berørte skoler har fået mulighed for at vælge en ny dato. Den næste event, kampagnen deltager i, sker forbindelse med den årlige Falck-dag på Egeskov Slot den 3. august.

[add:338]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063