To nye opbygninger til Nr. Alslev
Entreprenør MSE A/S, Nr. Alslev, har fået to nye flotte opbygninger, der består af Nopa 3-vejs standard lad, længde 4700 mm med 2-delt 600 mm høje alu-sider, 700 mm høj alu forsmæk og 400 mm høj luftstyret automatbagsmæk i jern. Bunden er i 4 mm Hardox 450. Opbygningerne har SAWO stået for.
Derudover indeholder opbygningen værktøjskasse med to skuffer, originale baglygter monteret i Nopa lygteprofil, 3500 kg kugle-anhængertræk, 7-polet lysstik med 12 volt omformer, 2 stk. blitz-blink monteret i lygteprofil, 2 stk. LED-arbejdslamper monteret i lygteprofil, to stk. LED-arbejdslamper monteret ved forbro, kost- og skovlbeslag monteret under lad, snørekroge påsvejst under ladkant begge sider og originale MB-skærme samt cyklistværn.
Bag hytten er fastmonteret kran Hiab XS 088 E-3 HiDuo med tre hydrauliske udskud med en rækkevidde til 9,5 meter, hydrauliske, udskydelige støtteben til spændevidde på 5,0 meter. Radiostyret med XR-Drive, V80 R ventil, kontrolsystem Space 4000, slangeruller indvendig i kranarm for grab og drejerotator, arbejdslampe under kranarm, komplet lukket grab type Kinshofer KM 604-350C med to stk. løftekroge samt 4500 kg. kontinuerlig rotator, to stk. støttebensplader 400x400x40mm monteret med holder på opbygningen.
Det hele er opbygget på to stk. Mercedes-Benz Atego 1624 4x2 solgt af Ejner Hessel, Nykøbing Falster.
MSE blev stiftet i 1934 af Mikael Sørensen og er stadig i familiens eje - siden 2003 har Jan Sørensen drevet virksomheden. Adressen er stadig den samme som i 1934. Firmaet består af MSE Grus & Sten A/S, MSE Invest ApS, MSE Maskiner ApS, MSE Ejendomme ApS, Navo ApS, Kiva ApS og MSE Råstoffer ApS.
[add:338]