Ny Magnum trækker af sted med Magnussen
Racerkøreren Jan Magnussen har for nylig startet sit eget racer- og eventteam ”Magnussen Racing Experience” og har i den anledning indgået en samarbejdsaftale med Renault Trucks i Danmark. I aftalen indgår bl.a., at racerteamet skal køre deres trailer rund med en toakslet Renault Magnum 480 DXI13.
Magnussen Racing Experience skal i første omgang konkurrere i Danish Thundersport Championship, også kendt som DTC.
Renault Magnum-trækkeren skal folieres i Magnussen Racing Experiences [pic:20062]letgenkendelige design og vil blive brugt til at transportere traileren med racerbilerne, køkken, sovepladser og andet udstyr rundt i landet til løbene.
»Denne aftale går fantastisk godt i spænd med Renault Trucks lange engagement inden for både truck- og bil-racing,« siger Brian Jensen, nyansat salgs- og produktspecialist for Renault hos Volvo Group Trucks Danmark.
I weekenden var Magnussen Racing Experience for første gang i aktion i DTC på Padborg Park og det endte med en flot førsteplads.
[add:403]