23948sdkhjf

Ny Fuso-generation vinder frem

Efter årelang videreudvikling, fulgt op med omfattende feltprøvetests, er 2. generation af FUSO Canter Eco Hybrid så småt begyndt at præge trafikbilledet i europæiske byer og nærområder. Afhængig af førerens temperament og bilens belastning kan der ifølge Fuso Canter opnås brændstofbesparelser på op til 23 procent.

Ud over at give kunden grøn samvittighed kan merprisen på 60.000 kroner altså i løbet af 3-4 år medvirke til store besparelser på brændstofbudgettet og omfattende nedsættelse af Co2 emissioner.

Kun en snes af de cirka 1200 Canter Hybrid, der blev produceret i første generation af FUSO i Japan, nåede til Europa. De fleste har kørt for et irsk energiselskab, mens en lille håndfuld blev testet i London. Den nye 2. generation FUSO Canter Eco Hybrid produceres i FUSOs fabrik i Portugal på samme produktionslinje som standard-modellerne.

To drivliner

[pic:20050]Indtil videre er levering af FUSO Canter Eco Hybrid begrænset i kombination med 7,5 ton version af Fuso Canter.

Den traditionelle drivline består af den samme 3 liters common-rail dieselmotor som yder 150 hestekræfter og genererer et drejningsmoment på 370 Nm. Altså samme motor, der er monteret i standardudgaven af den traditionelle 7,5 ton Fuso. Motoren er godkendt til den skærpede EuroV/EEV miljøstandard med hjælp af blandt andet EGR (recirkulering af udstødningsgasserne)og dieselpartikelfilter.

Hvad angår transmission, er den traditionelle drivline suppleret med FUSOs automatiserede 6-trins Duonic-gearkasse, der er udviklet med dobbeltkobling.

Derimod er el-komponenterne stort set begrænset til den særlige 40 kW el-motor/generator, som er placeret i koblingshuset, og det forholdsvis lille lithium-ion batteri, der udgør de væsentligste komponenter i den elektriske del af hybridsystemet.

Motor som generator

[pic:20051]Elmotoren fungerer som generator, der opsamler bremseenergi. Det sker ved hjælp fra motorens motorbremse, som træder i funktion, når føreren slipper trykket på speederpedalen.

Den genererede el oplagres i et ni cellers lithium-ion batteri med 7,5 Ah kapacitet og en vægt på kun 63,5 kg.

Ved normal drift trækker elmotoren kun på batteriet ved acceleration op til en hastighed på cirka 10 kilometer i timen, hvorefter dieselmotoren automatisk kobles ind på drivlinjen.

Er batteriet fuldt opladet, er det dog muligt at køre udelukkende ved elkraft ved højere hastigheder. Elkraften slår dog fra, når batterikapaciteten når under 80 procent.

Hybrid-komponenterne øger tilsammen bilens egenvægt med 150 kilo.

[add:352]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062