23948sdkhjf

Shell fejrer 100 år i Danmark

I dag - onsdag 8. maj - fejrer Dansk Shell, at det er præcis 100 år siden, Dansk-Engelsk Benzin og Petroleums CO blev stiftet. Samme år, som de første Ford model-T begyndte at rulle af samlebåndene og året, hvor den Lille Havfrue fandt vej til sin sten ved Langelinje i København.

Dengang i 1913 gik forløberen til Dansk Shell ind i et marked, hvor petroleum stadig var den store hyldevare. Men privatbilismen var på hastig fremvækst og alene fra 1913 til 1923 steg antallet af biler på de danske veje fra 1500 til 10.000.

De motoriserede køretøjer skulle have et sted at tanke. Derfor anlagde Shell samme år den første offentlige servicestation i Danmark på Gl. Kongevej 4 tæt ved Vesterport i København.

[pic:20014]»Shells nu 100-årige historie i Danmark er på mange måder et spejl af både historien om det motoriserede og det industrialiserede Danmark. Vi gik hånd i hånd med udbygningen af vejnettet og opførte tankstationer over alt i landet, og vi var med, da parcelhusene fik indført oliefyr og centralvarme. 100 år er et langt liv for en virksomhed, og når vi ser tilbage på vores historie i Danmark dukker der mange kendte scener op, som de fleste danskere kan relatere til på godt og ondt,« siger Regitze Reeh, kommunikationsdirektør i Dansk Shell.

Mange voksne danskere vil huske Shell-huset ved Vesterport i København og ikke mindst dets bombning under 2. Verdenskrig. Eller måske de små tankvogne, der forsynede ventende bilister med benzin og snacks ved Storebæltsfærgerne. Andre igen vil tænke på balladen omkring Brent Spar tilbage i 1990’erne.

[pic:20013]»Shells historie i Danmark er vidtrækkende og interessant at dykke ned i. Den kan med rette siges at have haft betydning for udviklingen i Danmark. Selvom det ikke går helt så stærkt længere, vil Shell spille en vigtig rolle i Danmark mange år fremover,« siger Regitze Reeh.

Shell var også med fra den spæde start i det danske olieeventyr, der om noget har præget samfundsudviklingen siden A.P. Moller - Maersk indledte arbejdet i Nordsøen i 1962. Et eventyr, som bl.a. betyder, at Shell i dag, mere end 50 år senere, er landets største enkeltstående skatteyder.

100-årsdagen fejres med festlige tiltag på Shells 314 danske servicestationer og i de kommende måneder med åbent hus på raffinaderiet i Fredericia og fødselsdagsarrangementer for medarbejdere og forretningsforbindelser.

[add:403]

[add:404]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078