Nye STAS-trailere til Kliplev
CNA i Stilling har til Marker Logistik i Kliplev leveret nye STAS Walking-Floor trailere. Trailerne er udstyret "efter alle kunstens regler" med diverse udstyr.
Trailerne er i fuld længde med et rumindhold på 91 m3. Gulvet er et Cargo Floor i ribbet 6 mm udførelse. Der er desuden monteret TÜV-godkendte surringer i kantlisten. Ligeledes er der monteret forstærket rengøringspanel i kassen som muliggør en fuldstændig tømning traileren, så der ikke ligger rester af gods tilbage efter losning.
Gulvet er desuden også truckbærende og der kan således også læsses pallegods [pic:20002]både med truck og via det automatiske gulv. Derfor er der også monteret lukket pallekasse til 24 tomme euro-paller.
I bag er der i en special-kassette monteret automatisk oprullelig bunddug, så der også kan læsses gods, der normalt ikke er egnet til Walking Floor trailere.
Dekoreringen af trailerne er speciel, idet Marker Logistik har fået lavet ny type logo på bagdørene, som på en ny måde illustrerer volumen på trailerne. Til trods for alt udstyret er traileren holdt på en lav egenvægt, idet STAS producerer alt i aluminium.
[add:338]
[add:404]