23948sdkhjf

Renault klar med helt nyt program

Den 11. juni 2013 vil Renault Trucks afsløre sit komplet fornyede produktprogram i Lyon, Frankrig. De nye lastbiler har været under udvikling i syv år og er nu endelig klar til lancering.

Renault har nu også udsendt de første glimt af de nye lastbiler, der er udformet for at opnå effektivitet, ligesom målsætningen om at spare brændstof også har været en vigtig del af bilens design fra starten, oplyser Renault Trucks. Det har resulteret i, at lastvognens aerodynamik er blevet udviklet for at opnå den mindst mulige luftmodstand.

[pic:20024]Alle de nye køretøjer er blevet udstyret med Euro 6-motorer, som bliver obligatorisk standard for alle nye lastbiler fra den 1. januar 2014.

10 millioner kilometer tilbagelagt

[pic:20025]Som en del af udviklingsprocessen for de nye køretøjer gennemførte Renault Trucks de strengeste kvalitetstests nogensinde. Fra 2008 har 300 køretøjer kørt tilsammen 10 millioner kilometer i prøvekørsler og gennemgået fem millioner timer på testbænke i temperaturer fra -40 ° til +60 °.

[pic:20026]Der er også anvendt computerassisteret design teknologi i udviklingen, som har gjort det muligt at foretage detaljerede beregninger for alle lastvognens komponenter, i simulationer af hvordan bilen vil blive brugt i almindeligt operationelle eller ekstreme situationer.

[pic:20027]Renault Trucks besluttede også at arbejde tæt sammen med kunderne. Således blev 50 internationale kunder inviteret til at teste bilerne og give feedback, som gjorde, at man kunne træffe de rette valg, i en løbende proces, der strakte sig fra at definere de første specifikationer til at testkøre lastvognene under faktiske driftsforhold. Ved udgangen af testperioden havde disse således pilotkunder kørt 2 millioner kilometer i testkørsler.

Fornyet produktionsapparat

[pic:20028]Renault Trucks' produktionsapparat er stort set blevet fornyet for at producere det nye produktprogram.

[pic:20029]Renault Trucks er en del af Volvo Group-koncernen, som også har investeret i dette produktprogram og de produktionsressourcer, der kræves. Denne nye organisation vil gøre det muligt for Renault Trucks at udvide sin geografiske dækning ved at øge antallet af sine salgs-og service forretninger med 30-40 % på visse markeder.

[pic:20030]

Nøgletal for det nye produktprogram fra Renault Trucks (langturstransport, bygge- og anlæg samt distribution):

[pic:20031]- 2 milliarder euro investeret

- 7 års udvikling

- 5000 personer involveret

- 50 internationale kunder involveret i udformningen af mål specifikationerne

- 500 lastvogne er allerede produceret, inklusiv 300 brugt til testkørsel

- 5 millioner timer på testbænk

- 10 millioner kilometer tilbagelagt

[add:407]

[add:404]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.19