Dødsulykke igen for retten
I slutningen af juni skal retten i Holstebro for anden gang tage stilling til en dødsulykke fra september 2009. Ulykken skete, da en 41-årig lastbilchauffør indåndede giftige dampe ved en minkfodercentral i Holstebro, hvilket kostede ham livet.
Minkfodercentralen og vognmandsfirmaet Marius Pedersen er tidligere idømt bøder ved retten og har accepteret dem. Men chaufførens enke kræver via sin advokat erstatning på 1,5 mio. kr. – og det skal retten nu tage stilling til, skriver Fagbladet 3F.
Sagen kompliceres af, at også fynske Kommunekemi, der bestilte vognmandsfirmaet til opgaven, nu er inddraget i sagen. Og de tre parter kan ikke enes om at fordele ansvaret for at betale erstatningen, og derfor ender sagen nu i retten i Holstebro 26. og 27. juni.
[add:369]
[add:404]