DEBAT: Delte meninger om dæk
Jeg har i nogle år selv stillet det spørgsmål i min undervisning af chauffører. Mit resultat er, at mange af skaderne sker på grund af skader på karkassen, en hel del sker, når chaufføren ikke tilpasser sin hastighed til chikanerne, der står i flere byer.
Jeg kører dagligt fra Grenaa til Aarhus, i Tirstrup har vi et par chikaner, og ser man på kantstenene, er der mange sorte mærker fra påkørsler. Der er god plads, hvis man kører de lovlige 50 km/t, i nogen kombinationer skal man længere ned, men det er jo at tilpasse hastigheden efter forholdene - der kører en del modulvogntog ad denne rute, og dem, jeg snakker med, siger, der er god plads, når man sætter sin hastighed lidt mere ned.
I denne sag er det formodentlig ikke en kantsten, da det jo lyder som, at det er indersiden, der er sprunget, så grunden kan være flere - måske ramt noget ved manøvrering, fejl ved montage eller bare et dårligt dæk.
Men normalt bliver de kontrolleret ved afsendelse fra produktionen, men hvad sker der i resten af logistikkæden? Glad for at høre, at chaufføren er sluppet rimelig heldigt fra forløbet.
Bjarne Lind
de Lichtenbergsvej 33
8500 Grenaa
Man skal også have opmærksomheden rettet mod de usynlige skader, der opstår, hvis man eksempelvis holder helt stille og drejer rattet. Karkassen vrides simpelthen i stykker indeni, og den type skade opdager man først, når dækket springer uden varsel.
Jo bredere dæk, jo større risiko for skade.
Steen A. Jensen
Slåenbakken 12
8520 Lystrup
Nu har jeg kørt på brede fordæk i over 20 år. Jeg tror, problemet ligger i for dårlige dæk, eller at de har en skade. Det er vigtigt ikke at gå på kompromis med fordæk og vælge den billige løsning.
Mange kører på trailerdæk, som er billigere, så der burde være nogle standarder, som skulle overholdes.
Vognmand Jens Dyrberg
Østerskovvej 32
7451 Sunds
Så vidt jeg ved, har Volvo kørt med de lidt bredere dæk, siden FH12 kom til verden omkring '92 - og der er plads nok til dækket inde bag skærmen. Så jeg tror, den skal længere ud end dér, hvor grisene kommer fra.
Jeg har kørt byggeplads med brede dæk siden 1995 og aldrig oplevet problemer med de brede dæk.
Bjarne Jessen
Bustrupvej 27
6400 Sønderborg
[add:397]
[add:404]