23948sdkhjf

Dieseltyv undslap gennem å

En biljagt i roligt tempo endte med våde bukser og politihunde, da politiet omkring klokken halv to natten til søndag forsøgte at standse en lastbil syd for Holsted. Politiet så lastbilen svinge ud fra en ejendom, og da man kunne konstatere, at nummerpladerne ikke passede til køretøjet, forsøgte patruljen at få chaufføren til at stoppe. Det skriver P4 Esbjerg.

Herefter fulgte en 40 minutters biljagt i roligt tempo. En passager i lastbilen blev pågrebet, da han sprang ud.

I Glejbjerg ved Vejen lykkedes det politiet at standse lastbilen ved hjælp af sømmåtter, men gennem en å lykkedes det chaufføren at stikke af fra både betjentene og deres hunde.

På lastbilens lad fandt politiet 4500 liter diesel. Den anholdte passager er 26, fra lokalområdet og kendt for lignende kriminalitet.

[add:386]

[add:404]

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125