23948sdkhjf

Ny AMT tipanhænger til Veflinge

MTDK A/S i Randers har netop afleveret en ny AMT 4-akslet 3‐vejs tipanhænger til Vognmand Bjarne Jørgensen fra Veflinge.

Tipanhængeren er af den nye generation anhængere fra MDTK, som er produceret, så den opfylder vægtreglerne for 54 tons totalvægt. Hængeren har en indvendig ladlængde på 7900 mm med en bredde på 2450 mm og sidehøjde på 1800 mm.

Sider er fremstillet i 25 mm eloxeret aluminiumsprofiler med K5 kinnegripstolper for 4‐delte sider. Oversiden er monteret med indvendig gummiprofil for 100% korn‐tæthed.

De øverste sider er svingbare i enderne og kan slås indad i ladet uden at tage dem af. Dette gør, at der er væsentlig mindre arbejde for chaufføren ved læsning af storsække.

Både bagklap og venstre side er luftstyret med luftcylinder og magnetventil, således de kan betjenes fra førerhus. Bunden er fremstillet i 3 mm rustfri plade i fuld længde.

Tipanhængeren er monteret med SAF skivebremser og 8 stk. 385/55 R22,5 dæk på polerede alu‐fælge, som samtidig er lakeret i kundefarve.

Af andet udstyr kan nævnes blandt andet; liftaksel, luftstyret VBG-trækstang og rullepresenning.

Hængeren er malet i kundefarve, som sammen med sideskørterne fuldender det flotte køretøj.

Bjarne Jørgensen tager denne nye 4.akslede tipanhænger i drift i bytte for en 3-akslet tipanhængere.

[add:384]

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062