Tilkørsel lukker frem til august
Vejdirektoratet lukkede i går den nordvendte tilkørselsrampe ved til- og frakørsel 60 Vejle Nord på E45 frem til midten af august.
Lukningen sker, fordi Vejdirektoratets entreprenør ombygger afvandingsanlæg omkring rampen samt udfører jord- og asfaltarbejde i forbindelse med udbygningen af E45 til seks spor.
Lokale trafikanter, der normalt benytter anlægget til at komme på motorvejen mod Aarhus, skal følge omkørsel via Horsensvej og Juelsmindevej og benytte til- og frakørsel 59 Hornstrup. Omkørslen er skiltet.
Det er stadig muligt at køre fra motorvejen ved Vejle Nord.
[add:38]